Færgen ¨Livø II¨ og dens 300 hestekræfter er Livøs livline til fastlandet. Indtil videre er det lykkedes færgeskipper Jacob Knudsen at trænge igennem isen – næsten hver dag. Foto: René Schütze
Skipper kæmper mod pakisen
Offentliggjort 01.02.10 kl. 14:32
Færgemanden på Livø må sejle til fastlandet fire gange i døgnet for at forhindre isen i at isolere Limfjords-øens syv beboere.
Der er noget varmt ved tanken om en 55-årig mand, der står meget tidligt op en weekendmorgen med 10 graders frost, starter sin færge og de næste mere end to timer kæmper sig de to sømil gennem pakisen mellem Livø og Rønbjerg for at hente sin kvinde hjem.
Okay, det handler ikke kun om kærlighed i en meget kold tid: De syv beboere på Limfjords-øen Livø risikerer i disse uger at fryse inde. Isen rundt om øen er op til 30 cm tyk, og derfor kæmper færgemanden, den 55-årige Jacob Knudsen, for at holde sejlrenden nogenlunde fri.
Afsted hver fjerde time
»Jeg må sejle hver fjerde eller femte time døgnet rundt for at holde renden fri. I nat var jeg ude kl. 02 og igen tidligt i morges, så jeg kunne hente Eva,« fortæller Jacob Knudsen.
Ifølge Søværnets Operative Kommando (SOK) er isen flere steder - ikke mindst i Limfjorden - ved at være så tyk, at øboere er centimeter fra at blive afskåret fra omverdenen.
jp.dk sejler med tilbage mod Livø, da færgemanden starter motoren igen sidst på formiddagen. Hans kone, den 51-årige Eva Fabricius, har haft nattevagt på Farsø Sygehus, hvor hun arbejder som bioanalytiker, og nu står hun ved siden af Jacob i styrehuset på vej hjem.
Det rykker i skibet
Kort efter afgang begynder isen at buldre mod færgens stålskrog. Hver gang skroget rammer en stor isflage, giver det et kraftigt ryk i skibet, og Jacob Knudsen bruger en stor del af skibets 300 hestekræfter på i det hele taget at komme fremad.
»Det gælder om at finde det sted, hvor jeg brød isen i morges. Og så må vi håbe, at strømmen ikke har fået isen til at drive. Problemet er ikke kun, at der kommer ny is i løbet af natten. Hvis de kæmpe isflager flyder sammen og lukker renden, bliver vi skruet fast, og så kommer vi ikke videre,« forklarer Jakob Knudsen og fortsætter:
»Når det sker i løbet af natten, må jeg lave en ny sejlrende. Det tager mange timer.«
Han lyder, som om han har prøvet det før, men det har han faktisk ikke, afslører han midt ude i isen. Parret flyttede til Livø for tre år siden fra Glumsø på Sjælland. Inden da havde de boet i fem år i Taiwan, hvor Jacob Knudsen var chef for en afdeling af firmaet ABB.
Da de flyttede hjem, trivedes den maskinmesteruddannede mand ikke i sin nye stilling. I dag er han skipper på Livø - ansat af Skov- og Naturstyrelsen til at sejle færgen året rundt, til at passe øens elværk og vandværk, tage sig af renovationen på øen, til at dele posten ud, til at holde bestanden af vildt nede og meget andet.
Hjælp fra SOK
Denne frostklare dag kniber han øjnene sammen:
»Eva, kan du se, hvor jeg har sejlet her,« spørger han, inden de bliver enige om at slå et sving mod nord.
»Jeg havde aldrig sejlet i is før denne vinter, så jeg har måttet prøve mig frem,« fortæller han.
Går det galt, kan Jacob Knudsen ringe til SOK, som sender den lille isbryder ”Stevns”. Den har været forbi Livø én gang for tre uger siden, da beboerne havde været isoleret i fire dage. I sidste uge ringede Jacob Knudsen igen, da han havde siddet fast i isen i to timer. Men da var beskeden, at hjælpen først kunne komme tre dage senere. Til sidst fik han færgen fri ved egne hestekræfter.
»Vi havde ikke forestillet os, at dette kunne ske, da vi flyttede herover, og jeg håber ikke, at frosten fortsætter. Jeg har flere gange måttet ringe til sygehuset og sige, at jeg ikke kunne komme på arbejde, og det er ikke rart, selv om mine kolleger er meget forstående. På den anden side er vi jo vant til, at vi ikke altid kan sejle. Hvis det blæser meget, kan vi jo heller ikke komme nogen steder,« siger Eva Fabricius.
Hvis det fryser helt til?
Derfor har parret ikke hamstret mad til fryseren i Skipperhuset på grund af pakisen - i hvert fald ikke mere end de plejer.
Foruden Jacob og Eva bor der en skovarbejder og et ægtepar, der driver landbrug. og som har to børn, der er afhængige af den åbne sejlrende, når de skal møde i skole på fastlandet hver morgen.
Ifølge øens skovarbejder kunne beboerne gå de to sømil over isen en vinter i 1980'erne. Så bundfrossen er Limfjorden trods alt ikke endnu i år. Men Jacob Knudsen har en plan, hvis det skulle ske:
»Vi har talt om, at vi kan sætte et par træstammer under firehjulstrækkeren og køre over. Hvis den ryger igennem isen, burde der være gode chancer for, at plankerne kan holde bilen flydende lidt, så man kan redde sig ud.«
Gad vide, om det bliver nødvendigt?
