Nu har vi endelig fået vores E-mail adresse og internetforbindelse.

Først skulle vi have vores ARC, Alien Resident Certificate, som vi fik for et par uger siden. Derefter var Bob, der skulle hjælpe os med internetforbindelsen på job i Kina. Ellers tager det kun en dag med underskrifter og fingeraftryk. Underskrifter alene du’er ikke her, hvor der er så mange med ens navne. Derfor har de fleste et lille unikt stempel, der er mere gældende end en underskrift. Men det har vi ikke fået lavet endnu, så vi er nødt til at give et fingeraftryk i stedet for.

Men nu er vi på nettet og det er en dejlig fornemmelse, når man er så langt borte.

 

Den første måned er gået på hotel midt i byen. Men det er nu ikke så ringe endda. På første etage ( stuen ) er der reception, lobby og business center med computers, fax og aviser. På anden etage er der restaurant og bar. På tredje etage er der Honored Guest Garden, hvor man kan holde fest ( her er tit bryllupsfest ). På femte etage er der tesalon og Banquet Hall, hvor vi var til juleaften-arrangement. På sjette etage er der motionsrum, svimming-pool, jacuzzi og bar. Fra ottende til toogtyvende etage er der værelser. Numrene 4, 13 og 14 mangler, da det er meget uheldige tal. Vores værelser består af stue med sofa arrangement, lille tekøkken og minibar, soveværelse med skrivebord, hvilestol med bord og fjernsyn og selvfølgelig en seng og stort badeværelse med kar og brus. Sengetøj og håndklæder bliver skiftet hver dag, og vasketøjet bliver bare sat uden for døren om morgenen og kommer tilbage på bøjler samme dag. Avis efter eget valg bliver leveret hver morgen.

Personalet er utroligt søde ved os og meget interesserede i at høre om Danmark og om personlige ting om os. De kan finde på at spørge os om de mest mærkelige ting. De har endda købt et verdenskort og vist os, hvor Danmark ligger (hvis vi skulle have glemt det).

Men – men – men, det er jo et hotel og vi har savnet vores eget hjem og egne ting.

 

Containeren med vores ting stod, af uforklarlige grunde, i Danmark i tre uger før den kom af sted! Flyttefirmaet har ikke givet nogen forklaring, de mange gange vi har ringet til dem. Derfor er Bryde og Sønner ikke i høj kurs hos os for tiden.

 

Men al den fritid har givet mig god mulighed for at udforske byen og lære den at kende. Her er fyldt med små butikker og man går nærmest gennem butikkerne, når man passerer på fortovet, fordi de sætter varerne ud. Mange steder ligger butikker, der handler med samme varer, ved siden af hinanden for at man lettere kan sammenligne priser. Der er f. eks. en gade der bliver kaldt Furniture Street. Der er også en del markeder, hvor landmændene kommer ind med deres frugter, grøntsager og høns i bure.

Så er der også 5 departments stores, hvoraf størstedelen er japanske. Her kan man købe alt, hvad hjertet kan begære af mærkevarer. De er hver på ti etager med søde uniformerede elevatorpiger med hatte og hvide handsker, der bukker for en, når man kommer ind og fortæller på kinesisk, hvad der er på hver etage. Jeg har endda set rulletrappe-piger med samme funktioner. Når man køber noget i et departments stores, får man altid 10 – 20% rabat, plus man tit får en del ekstra varer med hjem. Jacob købte et jakkesæt og kom hjem med to 5-liters plastic-opbevaringskasser til ris og to store glasfade. Det er ret morsomt og man kan ikke sige nej tak.

Åbningstiden for alle butikker, frisører m.m. er fra kl. 10.00 til 23.00 alle ugens 7 dage, så man behøver ikke at skynde sig med dagens indkøb. Desuden er der 7-11-butikker og Mac Donalds over alt.

 

At gå ud og spise her er en fornøjelse, da der er så stort udvalg af forskelligartede restauranter i byen med lækker mad. Men vi går helst på restauranter, hvor enten menukortet også er skrevet på engelsk foruden kinesisk, vi kan pege på billeder af maden, eller vi kan pege direkte på den mad vi gerne vil have. Vi er kommet galt af sted et par gange. Et sted havde vi bestilt noget, der på billedet lignede en stor gryde suppe på spritblus, kød, grøntsager og salat. Så vi satte os til at spise det hele som det var, indtil vi opdagede at personalet stod og snakkede bekymret om os. Vi spurgte om, hvad der var galt, og de fortalte at maden var en slags suppe-fondue. Vi skulle komme de forskellige ting i suppen i et par minutter og derefter spise dem og suppen. Nå, men det smagte nu også godt råt.

Her er også forskellige restauranter med western food. Og vi er blevet meget glade for en, hvor man kan få drafted Carlsberg øl importeret fra Danmark. 

 

På Jacobs arbejde går det så godt, som man nu kan forvente efter en måned. Hans ansatte er meget glade for ham, for han kan jo svare på næsten alle deres spørgsmål. Og så kan han jo heller ikke lade være med at lave lidt sjov med dem og det er de ikke vandt til. Han har fået dem til at rydde op og smide ud, og har fortalt dem om arkivering, så man nu kan se farven på deres skrivebord. De er begyndt at se fordelene og synes det er rart, at de ikke mere skal bruge så lang tid på at lede i bunkerne og sagerne forsvinder heller ikke så let. En gang om ugen flyver han til Taipei.

Hans største problem er priserne på turboladere og reservedele. Historisk set hører ABB-Taiwan, som eneste andet land, under TSU/ABB-Japan, fordi Taiwan var besat af japanerne i 50 år indtil 1943, hvor de blev fordrevet. Det betyder, at alle dele skal købes fra fabrikken i Japan i stedet for fra fabrikken i Schweiz. Kursen på den japanske yen ligger meget højt for tiden og det gør deres varer meget dyre. Hvorfor skulle rederierne købe dele i Taiwan, når man kan få dem meget billigere i Kina? Det er næsten ligesom med Brugsen og Netto.

Et andet problem er, at værkstedet mangler nogle vigtige maskiner. Den forhenværende manager på servicestationen solgte drejebænken og slibemaskinen for en slik til en pirat-konkurrent længere nede af gaden for at pynte på regnskabet.

Ikke nok med det. For ikke så længe siden opdagede Jacob, at der findes et fuldt udstyret ABB-værksted i Kaohsiung med otte uddannede service-montører. Det havde ingen fortalt ham og Schweiz vidste det heller ikke. ABB-Taipei vidste det og ABB’s mand i Japan vidste det, han havde endda besøgt værkstedet.

Men ellers går det meget godt. De må tit sige nej til arbejde, fordi de har nok at bestille.

 

Vi har mødt en del mennesker, bl.a. ved den ugentlige HASH run. Ideen med HASH run blev startet i 1938 af en gruppe fordrukne, udstationerede soldater i Kuala Lumpur, der kedede sig og var ude af form. Hash House Harriers har siden hen spredt sig til hele verden og findes også i Danmark. Det går ud på at hygge sig sammen, se forskellige steder omkring hvor man bor, som man ellers aldrig ville have set og røre sig - prioriteret i nævnte rækkefølge. Der deltager flest udlændinge, men lokale folk er også velkomne.

Vi mødes og kører en halv eller en hel time til et ukendt startsted uden for byen, som regel ved et tempel. To ”Hares” har lagt en rute og mærket den med forskellige kridtstreger og kort. Ruten for dem, der vil gå (som os) er ca. 5.5 km. og for dem, der vil løbe er den lidt længere. Bagefter er der som regel barbecue i det fri, efterfulgt af en Hash Down-Down Ceremoni der altid følger bestemte regler. Der bliver uddelt straffe til dem, der har overtrådt reglerne på ruten og også for dem, der ikke har. Straffen består i, at man skal tømme et krus fyldt med Taiwan Beer, mens der bliver talt ned fra fem. Det øl man ikke når at drikke skal hældes i håret. Tredje gang man deltager, får man sit Hash Harriers navn.  Vi fik vores navn nytårsdag. Jeg fik tildelt navnet ”Mermaid on the Rocks” og Jacob fik navnet ”Viking Hard-on”. Der var en fra navne-komiteen, der fik en ”straf”, fordi han ikke vidste, hvad en hard-on var. Og her hentydes selvfølgelig til hornene på vikingehjelmen.

 

Klimaet har været som en god dansk, tør sommer med masser af sol og 20 til 30 grader. Der har dog været en undtagelse lige før jul, samtidig med Kinas overtagelse af Macau, hvor temperaturen faldt drastisk. Der kom en meget kold vind fra Kina i mere end en betydning. Først Hong Kong, så Macau og til sidst Taiwan……..

Temperaturen faldt til 7 – 8 grader og det er ikke sket i mange herrens år her.

Det lyder måske ikke så slemt, men når husene ikke kan varmes op bliver de hurtigt meget kolde. Syv mennesker døde på grund af kulden, men vi havde jo heldigvis vores gode, gamle vintertøj i kufferterne. Jordskælvene har vi ikke mærket noget til, da vi bor på Sydtaiwan og de som regel kommer midt på øen.

 

Jeg vil slutte nu for denne gang, så brevet ikke bliver for langt. Vi håber selvfølgelig at høre fra dig/jer om livet i Danmark, så vi stadigvæk kan følge lidt med. 

Ha´ det nu rigtigt godt.

 

Kærlig hilsen Jacob og Eva.

 

 

P.S. Vi flyttede ud i vores hus søndag den 9. januar.